Læn dig trygt tilbage i stolen og giv dit hår den bedste behandling
Når du vælger at få farvet dit hår i vores salon, kan du være sikker på, at både du og dit hår får den bedste behandling. Vi afsætter altid en time til hver kunde, så der er god tid til at snakke med dig omkring farvevalg og hårfarvningsteknik, og så der samtidig også er tid til, at du kan læne dig tilbage i frisørstolen og nyde din hårbehandling – uanset om du kun ønsker balayage, eller om du vil kombinere hårfarvningen med en klipning.
Vi er en frisørsalon, der går utroligt højt op i både kvaliteten af vores behandlinger og den gode service. Vi er, som en af få danske saloner, optaget i Intercoiffure, som er en international brancheorganisation, der samler verdenseliten inden for frisørbranchen. Det er et kvalitetsstempel, som vi hver dag sætter en stor ære i at leve op til ved blandt andet at tage os tid til hver enkelt kunde og ved løbende at søge ny inspiration.